< tilbage 30-09-2024 - 10:36

Nyt fra Tranemosegård

Organisationsbestyrelsen informerer

Organisationsbestyrelsen informerer på afdelingsmøderne i Tranemosegård 2024 om seneste nyt fra Tranemosegård.

Nyt fra organisationsbestyrelsen

  • I foråret 2023 besluttede repræsentantskabet at opsige det eksisterende samarbejde med BO-VEST.
  • I foråret 2024 indledte vi forhandlinger med BO-VEST om en ny aftale, som skulle sikre, at vi fremover i Tranemosegård får mere valuta for vores penge og samtidigt styrker samarbejdet mellem vores lokale afdelinger og vores egen nye administration. 
  • Efter omfattende forhandlinger har organisationsbestyrelsen indgået en ny fordelagtigt aftale med BO-VEST.
  • Aftalen betyder, at Tranemosegård fremover kun vil købe udlejning-, økonomi- og byggeydelser fra BO-VEST, mens vi selv står for resten.
  • Den nye aftale træder i kraft den 1. januar 2025.
  • I de sidste måneder er der blevet arbejdet på at etablere de nye administrationslokaler på Søndre Ringvej 37, 1. sal. 
  • Der er blevet ansat en direktør og en administrationschef, så allerede nu er Tranemosegård kommet rigtigt godt fra start og i de kommende måneder vil de resterende medarbejdere blive ansat så alt er klart når der startes op fra årsskiftet.
  • Lige nu arbejdes der bl.a. på at alle afdelinger får en tidssvarende og flot ny hjemmeside, samt at alle de data og informationer der skal bruges for at kunne drive en god administration mv. bliver indsamlet.

Ny aftale med BO-VEST – egen administration

  • I fremtiden skal alle beboerne i Tranemosegård forsat henvende sig hos BO-VEST, med alt hvad der drejer sig om leje af deres bolig og ejendomskontorerne tager sig af alt det daglige, ligesom de gør i dag. 
  • Tranemosegårds egen administration vil tage sig af fx klagesager, drift og vedligehold af ejendommene, forbrugsregnskaber og meget mere – alt sammen i tæt dialog med ejendomskontorerne.

Nyt logo – nye tider

  • Repræsentantskabet besluttede også i foråret 2023, at Tranemosegård skulle have nyt logo. Logoet repræsenterer den fremtid vi går ind i sammen.
  • Repræsentantskabsmødet besluttede også at bl.a. ændre navnet til ”Boligselskabet Tranemosegård”.

Fremtiden ser lys ud

  • Organisationsbestyrelsen er meget tilfredse med den beslutning, som repræsentantskabet træf i 2023, og ser frem til de kommende år, hvor fokus vil være på at udvikle administrationen samt at styrke fællesskabet i hele Tranemosegård.

 

Med venlig hilsen

Organisationsbestyrelsen Tranemosegård

<