Tranemosegård

I Tranemosegård har vi fokus på mennesker! Der skal være plads til alle i Tranemosegård, og bestyrelsens arbejde handler frem for alt om at sætte beboernes hverdag og trivsel først.

Dine ønsker og behov
En vigtig del af glæden ved at bo i Tranemosegård er, at du som beboer oplever, at dine ønsker bliver varetaget, og at du bliver hørt. Derfor har beboerdemokratiet en fremtrædende plads i Tranemosegård, hvor der er tradition for en høj grad af beboerinddragelse.

Som beboer kan du bidrage ved at være frivillig i de mange forskellige foreninger og aktiviteter i Tranemosegårds syv boligafdelinger, der alle har lejerforeninger. Derudover arbejder vi for nye, digitale løsninger, så du, som beboer, får gode, trygge rammer for din hverdag og de rette værktøjer til at gøre hverdagen nemmere.

Fakta om Tranemosegård
Tranemosegård blev stiftet i 1951 og har i dag 3.200 boliger i Brøndby. Boligerne blev opført i perioden 1951-1974, og her er både murstensbyggerier og højhuse.

Læs meget mere om Tranemosegård - Klik på ► mig